Indkøbskurv
Redigér kurvTil kassen
Ingen varer i kurven.
Varer total: DKK
Levering
Redigér kurvTil kassen
DKK
Levering:
Vi sender din pakke om:
kundeservice telefon
Kundeservice
Tlf. 6590 6690
Indtast søgeord...
 
Produkter

Padel Bat

Hos Padelshoppen har vi Danmarks største udvalg af padel bat og vi har padel bat der passer til alle niveauer. Vi fører alle de store mærker såsom NOX, Bullpadel, Head, Wilson og Babolat samt mange flere så du kan være sikker på at finde et godt padeltennis bat til dig. 

Er du i tvivl om, hvilket padeltennis bat du skal vælge til når du skal ud på Danmarks padelbaner og spille padel tennis? Så står vores padel eksperter klar til at hjælpe og rådgive dig fra alt til hovedform, balance og materialer! Rigtig god shopping!

152
  1  

Det bedste padel bat 

Padelketcher, Padeltennis bat, paddle bat eller padel bat? Kært barn har mange navne, men faktisk er den rigtige betegnelse et padeltennis bat og altså ikke padelketcher eller paddle bat. Men forvirringen er til at forstå, for første fordi sporten har mange fælles træk med tennis, hvorfor det er naturligt at se varianter som padel tennis og padeltennis bat. I tennis anvender man jo også en ketcher og deraf kommer formentlig forestillingen om at man bruger en padelketcher til padel.

Er du som så mange andre også blevet bidt af padelsporten eller overvejer du stadig at komme igang, men er i tvivl om hvilket padel bat du skal vælge? Så er der råd at hente lige her! Skulle du have lyst til at læse mere om hvad padel er og hvilke regler der er, kan du læse vores blogindlæg om dette her:

Hos Padelshoppen vil vi gerne hjælpe dig med at finde det padeltennis bat, der passer bedst til dig og dit niveau og som giver dig de teknologier, assistance og udviklingsmuligheder som du har brug for, afhængigt af dit erfaringsniveau.

Vi har mange forskellige bat i alle prisklasser. Vores padeltennis bat passer til forskellige niveauer og du vil her også finde kvalitetsforskelle når du går fra et niveau til det næste, hvor både de anvendte materialer og teknologier i battet stiger i kompleksitet.

Hvilket padel tennis bat der er bedst, afhænger af hvilket niveau du som padelspiller befinder dig på. Har du aldrig dyrket nogen form for ketchersport før og skal du lige til at begynde til padel tennis, er et begynder padeltennis bat, til lidt billigere penge, et rigtig godt sted at begynde, da de ofte har de nødvendige teknologier til at hjælpe dig i gang med spillet og samtidig med mere tilgivende og med deres ofte store sweetspot gør det nemmere for dig sende de gode skud afsted.

Er du derimod mere erfaren inden for padel, har vi hos Padelshoppen mange kvalitets padel bat som kan give dig ekstra power og/eller kontrol i dit spil og som har de nyeste teknologier, så du vil være så godt klædt på som muligt til at slå dine modstandere når I tråder ind på en af de padelbaner man kan finde rundt i landet.
 

Padel bat materialer og overflader 

Et padeltennis bat består af 3 lag som skaber selve battet. Disse 3 lag hedder en ramme, en kerne og en overflade. Der er stor forskel på padel bat og noget af det, der adskiller de forskellige padeltennis bat fra hinanden, er de materialer de er produceret af og hvilken overflade battet har. 

De billigere padeltennis bat er tit mindre fleksible og tekniske og har ofte en glat overflade. Til gengæld er de dyrere padel tennis bat ofte spækket med teknologier, der oftest enten øger præcisionen eller tilfører ekstra power til dine slag. 

Rammen er en vigtig del af battet og det samme gør sig gældende for overfladen. Det er altafgørende at battet er opbygget af stærke materialer, som kan holde til de mange slag et padelketcher får i løbet af en padel træning eller kamp. Du vil oftest se at et padeltennis bat er lavet af enten glasfiber eller carbon. Glasfiber er et mere fleksibelt men knapt så holdbart materiale mens carbon og er mere stift og dermed også mere holdbar - og af netop denne grund finder du oftest carbon i de dyrere padel tennis bat.

Kernen i et padel bat er med til at give god boldkontrol og power til slaget og her er der forskel på hvilket materiale der er brugt. Ofte er kernen lavet af EVA, et meget anderkendt kernematerialer som både fås som skum og den lidt hårdere udgave hvor det er gummi.

Der findes forskellige udgaver af EVA skumkernen der varierer i sin hårdhed og dermed også hvor meget power som skummet kan generere når du slår til din padel bold!


Vægt

Padel bat kan deles op i forskellige vægtklasser, under hvert af vores padeltennis bat kan du læse hvad battet vejer. Som hovedregel gælder det at, jo tungere et bat er - jo mere power får du til dit slag! Derfor er begynder bat ofte lettere end de bat der egner sig til de mere øvede eller professionelle spillere. Overordnet set kan man opdele padel bat i Ultra Light, Light og Standard.

En ting der er værd at bemærke i forhold til vægten på padeltennis bat er at det ofte angives i intervaller, hvori vægten ligger, dette skyldes at skummaterialet i kernen kan variere en smule! 

Et Ultra Light padel bat er det letteste og har normalt en vægt på 300-325 gram. Dette padeltennis bat er oplagt til kvinder, som overgangsbat til junior eller til dig som døjer med nogle småskader i arm og skulder og derfor vil have gavn af et lettere padeltennis bat.

Et Light padel bat er lidt lettere end et almindeligt. Et light bat vil oftest veje 345-360 gram og er til dig som gerne vil have et lidt lettere bat, men som stadig er ret tæt på et standard. Man ser oftest at nogle 'Womens' bat, altså padeltennis bat specielt designet til kvinder, har denne vægt. De kan dog med fordel også bruges af dig der vil kunne svinge lidt hurtigere.

Et standard bat vejer som regel mellem 360-375 gram.
 

Balance

Balancepunkterne på padel bat er opdelt i tre forskellige grupper: Hovedtung, even balance og hovedlet, og hænger som udgangspunkt sammen med formen på hovedet men i dag ser man dog i højere grad forskellige kombinationer af balance og hovedform, som giver padeltennis bat med forskellige og anderledes sammensætninger af styrker. Ofte ser man en hovedlet/even balance ved runde bat, even balance/hovedtung balance ved dråbeformede padelketcher og hovedtung balance ved diamantformede, men dette er som sagt dog kun et udgangspunkt!

Det er meget forskelligt hvad man som padelspiller foretrækker og der er fordele ved både hovedtunge og hovedlette padel bat.

Ved et hovedlet bat vil du opleve en større grad af kontrol samt en bedre manøvredygtighed og svinghastighed på bekostning af lidt ekstra power.

Ved hovedtunge padeltennis bat får ikke mere kontrol og præcision i dine skud men derimod noget ekstra power til dine slag.

Even balance bat ligger sig i mellem de to andre. Her får du det bedste fra begge verdener bare ikke i så udbredt en grad som ved de to andre.


Hovedform 

Der findes 3 forskellige hovedformer på padel tennis bat og disse har indflydelse på deres umiddelbare styrker. De 3 former et padel bat kan have er: Rund, dråbeformet eller diamantformet. 

Rundt padel bat

Er du nybegynder eller let øvet til motionist, vil du med fordel kunne vælge et rundt padelbat. Dette bat har ofte balancen i midten eller tæt på grebet, det vil sige hovedlet. Sweet spottet er her ofte relativt stort, hvilket betyder at du med denne type padel tennis bat, får mere kontrol og lidt mindre fart. Det er med til at du bedre kan styre dine slag. I og med sweet spottet er stort behøver du ikke ramme helt præcis hver gang for at få et godt slag.

Der er dog også professionelle spillere der anvender runde bat for at få mest mulig præcision i deres spil, da de selv kan generere den nødvendige power.

Diamantformet padel bat 

Er du en garvet ketchersportsudøver eller har du allerede spillet meget padel tennis, vil du med fordel kunne vælge et diamantformet hoved. På disse bat er sweet spottet en del mindre end på det cirkelformede padel bat og det ligger højere oppe på hovedet. Det er med til at give slaget mere power.

Battet er velegnet til den mere øvede spiller da sweet spottet er mindre og dermed sværere at ramme, men kan også sagtens benyttes af nybegynderen eller motionisten der gerne vil udfordre sig selv.

Dråbeformet padel bat

Dråbeformet padelbat ligger som en mellemting mellem det diamantformede padel bat og det runde, og kan derfor benyttes af flere typer padelspillere på flere forskellige niveauer. Egenskaberne i battet er en god blanding af de to førnævnte typer. 


Herre, dame og junior padeltennis bat

De fleste padel bat kan både bruges af herre og dame spillere. Langt de fleste padeltennis bat er altså unisex bat som begge køn vil blive glade for at spille med. Der findes dog også padeltennis bat der direkte er tiltænkt og designet til damespillere og angives oftest med 'Women','Woman' eller W i battets navn. Disse dame padelketcher er ofte lidt lettere end de bat der både er til herre og dame og samtidig bruger man ofte også lidt andre farver.

Disse padeltennis bat til kvinder er nogle meget elegante og flotte padelbat, hvor der er lagt ekstra vægt på designet for at fange de kvindelige padelspillere.

Light og Ultra Light padel bat er som sådan ikke kvinde padeltennis bat, men kan som tidligere nævnt med fordel bruges af damer som ønsker nogle mere letvægtsbat! Samtidig kan de med fordel bruges af både mænd og kvinder som lider af arm eller skulderskader!

Det er også muligt at købe junior padel bat der er specielt designet til junior spillere og børn. Ved disse bat er vægten lavere og et fokusområde er at skabe et stort sweet spot, så det bliver nemmere for juniorspilleren at ramme blolden fint. Disse kommer desuden oftest i design der er målrettet børn og unge. Et junior padel bat er et rigtig godt sted at starte, hvis dit barn gerne vil begynde at spille padel.
 

Sådan beskytter du dit padelbat!

Her hos padelshoppen har vi mange ting som kan bidrage til at beskytte dine dyrebare padel bat og dermed sikre en længere holdbarhed! En padel taske er essentiel for at beskytte battene mod fugt og stød under transport, hvilket de fleste tasker kan præstere med et indlagt termorum! Samtidig beskyttes også mod ridser og stød.

Beskyttelse mod ridser kan også opnås med et cover, men det kan ikke på samme møde beskytte mod stød og fugt som en padeltaske.

Herudover er en rammebeskytter eller protector et super værnemiddel til at beskytte dit bat mod ridser og stød både før, under og efter kampen. Med en padel rammebeskytter kan du også være med til at øge holdbarheden af dit padeltennis bat. Padel rammebeskyttelse kan du også købe hos os, du finder det under vores tilbehørssektion.

Alle disse super gode tilbehør kan du finde i vores tilbehørssektion her på Padelshoppen.com:

Vores brands

Hos Padelshoppen finder du alle du store, dygtige spændende padel brands. Alt fra Adidas, Babolat, Bullpadel, Drop Shot, Head, Nox, Wilson, ZERV og mange flere. Her på siden finder du alle vores padel bat opdelt efter brands!


Personlig rådgivning og ekspertise 

Padelshoppen har Danmarks største udvalg af padel tennis udstyr og vi står klar til at hjælpe dig! Det kan være svært at vide helt præcist, hvilket padel bat der vil være det bedste til dig, derfor har vi lavet nogle udførlige guides der går endnu mere i dybden omkring valg af padeltennis bat, hvis det er noget for dig, så se med her:

Vil vi gerne hjælpe den enkelte kunde med at finde det bedste padel bat til deres behov og vi står derfor klar med personlig rådgivning. Hos os kan du finde padel tennis Odense i vores fysiske butik Ketshop! Du kan se hele vores store udvalg online eller besøge vores fysiske butik i Odense, hvor du også har mulighed for at afprøve de forskellige padeltennis bat i vores testcenter i butikken.

Herunder har vi samlet nogle af de spørgsmål som vi løbende støder på, måske kan du også få gavn af dem og allerede her få svar på dit spørgsmål:

Hvilket padel bat er det bedste?

Det afhænger meget af dit niveau og dine personlige præferencer. Vores erfaring er dog, at de bedste padel bat kommer fra mærker som NOX, Bullpadel, Head og Wilson.

Hvilken hovedform skal jeg vælge?

Den runde hovedform er som en tommelfingerregel godt til nybegynderen, mens et dråbeformet hoved er til den øvede padelspiller. Et diamantformet hoved er det oplagte valg til den erfarne spiller.

Skal jeg vælge et hovedtungt eller hovedlet padel bat?

Der er fordele og ulemper ved både hovedlette og -tunge padelbat. Ved et hovedlet bat er manøvreringen og svinghastighed typisk bedre, mens du med de hovedtunge bat får mere kraft i dine slag.

Hvor længe holder et padel bat?

Som udgangspunkt holder et billigt padeltennis bat 6-10 måneder mens et dyrere padel bat kan holde op til 8-12 måneder. Det afhænger dog af hvor ofte du spiller, hvor hårdt du bruger battet og hvor godt du vedligeholder det.

Hvordan vedligeholder jeg et padel bat?

Du kan benytte en taske eller et cover til at opbevare det i, sætte en rammebeskytter på toppen af battet og undgå dårligt vejr og direkte sollys i længere tid. Alle disse ting er med til at beskytte battet og forlænge dens holdbarhed.
Webshop fra Bewise
×
Denmark EUR Sweden Finland Netherlands France Germany Italy Austria Switzerland Hungary Poland Greece Spain Albania Belgium Bulgaria Croatia Cyprus Czechia Estonia Faroe Islands Georgie Greece Greenland Iceland Irland Latvia Liechtenstein Lithuania Luxembourg Malta Portugal Romania Serbia Slovakia Slovenia Turkey Ukraine United States of America China