Head Radical 2026
Find det perfekte Radical-bat til dit spil! Vi guider dig gennem de 4 nye modeller fra HEAD, så du nemt kan vælge det bat, der passer til dit niveau og spillestil.
Jeg har testet den nye HEAD Radical 2026-serie, og lad mig bare sige det med det samme: Det her er en kollektion, der virkelig favner bredt – uden at gå på kompromis med performance.
HEAD har skabt en serie, hvor kontrol, føling og alsidighed går hånd i hånd – og uanset om du spiller turneringer, er let øvet eller lige har opdaget glæden ved padel, så er der et bat i Radical-serien, der passer til netop dig.
Radical PRO 2026 – Power og præcision til konkurrencespilleren
Det tungeste bat i serien og helt klart rettet mod den øvede spiller med taktisk tilgang til spillet. Radical PRO er designet til at give dig fuld kontrol over tempo og rytme, og den ekstra vægt giver dig mulighed for virkelig at sætte fart på bolden.
Dråbeformen og den lave balance gør battet nemt at styre – også i forsvaret – og med teknologier som Auxetic 2.0, dobbelt lag carbon, og en ny hulstruktur, får du både stabilitet, føling og præcision i dine slag.
Anbefales til: Turnering- og elitespillere, der vil maksimere kontrol og power.


Radical MOTION 2026 – Let, hurtigt og stadig fuld af føling
Her har vi et bat, der giver dig mange af de samme teknologier som PRO-modellen, men i en lettere og mere manøvrevenlig version. Det gør det oplagt til det hurtige spil ved nettet, hvor reaktionstiden er afgørende.
Radical MOTION er bygget til spillere, der gerne vil spille taktisk og præcist, men som samtidig ønsker et bat, der ikke kræver lige så meget fysik at spille med.
Anbefales til: Øvede spillere og turneringsspillere, der prioriterer hurtighed og kontrol.
Radical TEAM 2026 – Komfortabel kontrol til den seriøse motionist
Hvis du spiller padel jævnligt og gerne vil opgradere til et bat, der både er behageligt, præcist og alsidigt, så er Radical TEAM et godt valg. Overfladen er lavet i glasfiber, hvilket gør battet mere tilgivende og giver en blødere fornemmelse i slagene.
Det her bat er perfekt til dig, der spiller med omtanke, gerne vil udvikle dit spil og samtidig undgå unødige stød i arm og albue.
Anbefales til: Let øvede og øvede spillere, der vil kombinere komfort og kontrol.


Radical TEAM LIGHT 2026 – Det oplagte valg til begyndere og let øvede
TEAM LIGHT er det letteste bat i serien og supernemt at spille med. Det har en rund form, som gør sweetspottet større og boldkontakten mere tilgivende. Den bløde glasfiber-overflade kombineret med lav vægt giver dig komfort fra første slag.
Et ideelt bat til dig, der er ny i sporten, eller bare vil have et pålideligt og let bat, der hjælper dig godt i gang.
Anbefales til: Nye og let øvede spillere, der vil have et komfortabelt og let håndterbart bat.
HEAD leverer innovation med respekt for spilleren
Det er tydeligt, at HEAD har haft ét klart mål med Radical 2026-serien: At skabe en kollektion, hvor teknologi understøtter spilleren – og ikke omvendt. Hvert bat i serien er udviklet med respekt for forskellige spillestile og niveauer.
Med denne serie cementerer HEAD sin position som en af de mest innovative aktører i padelverdenen – og det er fedt at se, hvordan de formår at kombinere performance med brugervenlighed.

Er du i tvivl om hvilket bat, der passer bedst til dit spil? Så tag endelig fat i os – vi er selv passionerede padelspillere og hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige udstyr.
Vi ses på banen!
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller er der noget, du har brug for hjælp til i forhold til padel?
Så er det bare med at gribe knoglen og give et ring på 65906690. Her sidder vi klar, ligesom vi sidder parat ved tasterne, hvis du sender os en e-mail på info@padelshoppen.com