Løvens HuleD. 21. januar deltog ejerne af ZERV ApS Torben Van Den Brekel Kulmbak og Mikkel Normann i det populære tv-show Løvens Hule på DR1. Her stod de overfor fem af de skarpeste business angels i Danmark plus en million seere og skulle præsentere hele ZERV-konceptet samt dets historie. Løverne Jan Lehrmann og Jesper Buch ønskede at blive en del af konceptet og investerede derfor et samlet beløb på hele 2.000.000 kr. En af de største investeringer i Løvens Hules historie. ![]() På tv sås nogle af ZERV brandets bestsellere. Et brand der strækker sig over produkter til både badminton, tennis, squash og padel tennis med alt fra topkvalitets ketchere og bat til beklædning og bolde. ZERV's mission er at være maksimum ”value for money”. Altså lave lige så god kvalitet som topproducenterne indenfor ketchersport til en meget lavere pris. Det lykkedes igennem stor erfaring indenfor branchen opbygget over mange år og en egenproduktion der reducerer fordyrende mellemled til et absolut minimum. Torben er oprindeligt manden bag webshoppen Badmintonshoppen.dk. En side der i mange år har haft stor succes med websalg af badmintonudstyr og som resultat er blevet Danmarks største webshop indenfor badminton. I 2016 overtog han fynske Ketshop, der solgte alle slags ketchersport i en fysisk butik, og flyttede hele Badmintonshoppen med til Fyn. I mellemtiden havde Mikkel kæmpet sig op fra ungarbejder der strengte badmintonketchere op på butiksgulvet til butikschef i Ketshop og senere partner. |